Jeepsafari  (kan bestliles hjemmefra)

Oplev Tyrkiets skønhed på en måde, som kun en firehjulstrækker kan tilbyde. På denne jeepsafari begiver du dig ind i Tyrkiets dybe skove, og da bilen ikke har noget tag, kommer du utrolig tæt på naturen. Frokost indgår.

Dagen starter ved mødestedet, hvor vi bliver fordelt i jeeps og tildelt en chauffør for hver jeep. Siden begiver vi os direkte op mod bjergene. Vi kommer nemt opad, først ad brede, asfalterede veje og siden, når vi efterhånden bevæger os dybere og dybere ind i naturen, ad mindre grusveje. Alanya jeepsafari Dagen starter ved mødestedet, hvor vi bliver fordelt i jeeps og tildelt en chauffør for hver jeep. Siden begiver vi os direkte op mod bjergene. Vi kommer nemt opad, først ad brede, asfalterede veje og siden, når vi efterhånden bevæger os dybere og dybere ind i naturen, ad mindre grusveje. Vores første stop ligger godt gemt inde i skoven. Det er en fredfyldt skovplantage, hvor vi kan nyde naturen. Samtidig kan vi gå rundt og se de telte og arbejdsredskaber, som de lokale benytter i dagligdagen. Her er også flere gode udsigtsspots, hvis du gerne vil forevige området med kameraet. Vi kører videre en kort tur til næste stop, som er en lille by, hvor vi bliver budt på te i et gammelt, tyrkisk hus. Vi ser, hvordan byens indbyggere bor, og hvad de foretager sig på en helt almindelig dag. Turen fortsætter siden gennem naturen, og vi stopper op her og der, smager på de vilde bær og nyder bare solen og de friske vinde. Dagens mål ligger ved Oba River, hvor vi spiser frokost. Når sulten er stillet, er det tid til at udforske området, gå op til et lille vandfald, bade i flodens friske vand eller måske prøve lykken med en fiskestang, hvis man har lyst til det. Side jeepsafari Fra Side kører vi rundt i landskabet omkring Taurusbjergene og starter udflugten med en bådtur på en af de nærliggende floder, hvor der er mulighed for at tage en dukkert, inden der serveres frokost. Derefter kører vi på grusveje gennem naturen og kommer forbi flere små byer, hvor vi oplever det lokale liv og lærer lidt om områdets traditioner og religion. Så er det blevet tid til, at vi skal begive os tilbage mod hotellerne. Vi kan dog nå et sidste stop, hvor man kan tage nogle flotte panoramabilleder, hvis man holder sig klar med kameraet. Dette er en tur, som giver dig mulighed for at komme tæt på naturen på en eventyrlig måde i de firehjulstrukne jeeps.

Bestil hjemmefra: Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side". Mad og drikke: Frokost indgår, vælg mellem kylling og fisk, som serveres med brød og salat. Drikkevarer kan tilkøbes. Tid: Heldagsudflugt, ca. kl. 9.30-16. Udflugtsledelse: Engelsktalende guide. Husk at medbringe: Kamera, behagelige sko, solcreme med høj solfaktor og lidt lommepenge. Øvrig information: Personer med en eller anden form for bevægelseshandicap eller rygskade eller er gravide bør ikke følge med på denne udflugt.

Voksen, pris ca. 40
Børn, pris ca. 20
Valuta EUR